Hvem passer med hvem?
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 3. - 6.
Læreren printer kortene ud og klipper dem ud. Der skal være et lige antal kort - og de skal passe sammen i par.
Eleverne får udleveret et kort hver.
Med 2 meters mellemrum går eleverne rundt imellem hinanden og skal finde den, deres kort passer sammen med (Fx Apple og Steve Jobs hører sammen) .
Til sidst kan eleverne stille sig i kronologisk rækkefølge. Med to meters afstand.
Lav en tidslinje
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 3. - 9.
Læreren finder billeder til et tema - fx til et tema, som I lige har arbejdet med på klassen. Det kan også være mode gennem tiderne eller teknologi. De printes i A4 størrelse.
Eleverne deles i hold
Eleverne får et billede hver uddelt
Billederne skal nu placeres i kronologisk orden. Eleverne står i fx en firkant med to meter imellem sig og snakker sig frem til, hvilken rækkefølge de tror, at billeder skal placeres i.
Billederne lægges i en række.
Efterfølgende skal eleverne forklare deres rækkefølge.
De ældste elever kan desuden finde forklaringer på det, der er sket imellem billederne. Hvordan og hvorfor er der sket en udvikling?
Planche stafet
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 3. - 9.
I klassen, på gangen eller udenfor placeres to plancher, man kan skrive på. Læreren vælger et tema eller en periode, som stafetten handler om. Det kan fx være "Den kolde krig" eller "Romerriget".
Klassen deles i to grupper der står på række (evt. med to meter mellemrum, hvis nødvendigt)
Eleverne løber på skift op og skriver et ord/ begreb, der har med overskriften at gøre. Selvom man ikke kan finde på et ord, skal alle elever løbe turen.
Holdene sammenligner efterfølgende deres ord - hvem har flest? Og hvilke har de til fælles?
Eleverne kan efterfølgende lave en historisk fortælling om perioden, med alle de ord og begreber, der er skrevet på.
De ældste elever kan få en ekstraopgave med at finde supplerende kilder.
Før eller efter?
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 3. - 9.
Marker to områder, der hver hedder før eller efter. Udenfor kan det gøres med en lang linje, som eleverne skal løbe bag. Indenfor kan der bruges to endevægge eller en gang.
Læreren læser en begivenhed højt
Eleverne skal vælge før eller efter det valgte årstal ved at stille sig i det respektive område.
Eleverne skal begrunde, hvorfor de stiller sig der, hvor de gør.
Begivenheder kan være før eller efter 1970 : Man måtte slå børnene i skolen? Man måtte slå børn i hjemmet? Der havde været mennesker på månen?
Min by!
Kompetenceområde: Kildearbejde og Historiebrug
Klassetrin: 5. - 8.
Eleverne finder bygninger og steder i lokalområdet, som de synes skal indgå i fortællingen om deres by. Det kan være ældre bygninger, store pladser eller steder, hvor der har boet personer, der senere er blevet kendt.
Eleverne undersøger mere om de valgte steder og personer. Fx på arkiv.dk eller historiskatlas.dk.
Eleverne laver i grupper en rute rundt til de steder, som de har valgt skal med i deres præsentation af byen. De kan fx bruge woop app, hvor de også kan lave spørgsmål, indsætte billeder m.v. undervejs.
Eleverne kan efterfølgende afprøve hinandens ruter og snakke om det, som er valgt som historisk interessant. Hvilke kriterier ligger til grund for valgene?
Jagt på vejskilte
Kompetenceområde: Historiebrug
Klassetrin: 5 - 9
Inddel eleverne i grupper á 3 - 4.
Lav en rute i det lokale område til hver gruppe, som de skal gå med deres mobiltelefoner. De skal vælge mindst fem vejskilte med navne, som de efterfølgende vil undersøge nærmere.
Når eleverne igen er tilbage på skolen, skal de undersøge, hvorfor vejene hedder som de gør, og fortællingen bag.
Eleverne kan overveje hvilke historiske personer og begivenheder, som vi aldrig ville bruge til vejnavne og eventuelt selv finde på nye vejnavne, som bliver historie vi husker fremover.
Historiebrug i mit køleskab
Kompetenceområde: Historiebrug
Klassetrin: 5. - 9.
Giv eleverne en hjemmeopgave, hvor de skal finde eksempler på historiebrug på varerne i køleskabet eller skabene derhjemme. De kan evt. tage billeder af varerne, hvis de har mobiltelefoner.
Klip billederne ud og lad i grupper eleverne undersøge, hvordan historie er blevet brugt.
Fx en Stryhn's leverpostej: Hvorfor mon de bruger en viking på deres logo? Hvordan er vikinger præsenteret af Stryhns leverpostej? Er det sådan vikingerne så ud?
Sporøvelse
Kompetenceområde: Historiebrug
Klassetrin: 7. - 9.
Lad eleverne undersøge hvilke digitale og analoge spor, de sætter hver dag, som man i fremtiden kan bruge i historie.
Hvordan og hvilke spor sætter vi til eftertidens historiefortællinger? Mobilepay, overvågning, affald......
Hvordan er jeg med til at skabe historie?
Hvilke spor sætter jeg til fremtidens historiefortolkninger? (digitale / analoge)
Hvordan kan jeg påvirke fremtidens spor?
Afslut med en snak om, hvilke spor man helst ikke vil have med i fremtidens historiebog
Hvem passer med hvem?
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 7. - 9.
Læreren printer kortene til venstre og klipper dem ud. Der skal være et lige antal kort - og de skal passe sammen i par.
Eleverne får udleveret et kort hver.
Med 2 meters mellemrum går eleverne rundt imellem hinanden og skal finde den, deres kort passer sammen med (Fx Apple og Steve Jobs hører sammen) .
Til sidst kan eleverne stille sig i kronologisk rækkefølge.
Kanon - Bingo
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 6. - 9.
Eleverne inddeles i par og får hver en printet bingoplade.
Læreren læser et kanonpunkt højt (Find dem på https://emu.dk/grundskole/historie/kanon/historiekanon) - uden at nævne årstallet. Hvis eleverne tror de har årstallet på deres Bingoplade, må de lægge en brik på det pågældende årstal. De må gerne diskutere mulighederne, så der skal være tid imellem hver “kanon-opråb”. Dialogen er omkring årstallet er centralt for det faglige udbytte af bingospillet.
Spil først om en række
Spil derefter om fuld plade
Når et elevpar råber “Bingo”! skal de andre i klassen hjælpe med at tjekke, om alle årstal passer.
Efter bingospillet kan eleverne arbejde med kanonpunkterne. De kan fx:
sortere kanonpunkterne i dansk, europæisk og verdenshistorie
Finde punkter i historien de ønsker tilføjet / skal fjernes