Kristendomskundskab
Rigtigt eller forkert?
Kompetenceområde: Etik og livsfilosofi
Klassetrin: 1. - 3. klasse
Lav to markerede områder udenfor på et sted, hvor eleverne kan have god afstand til hinanden. Et område for “rigtigt” og et for “forkert”.
Læreren læser forskellige udtalelser op. Det kan for eksempel være eksemplerne i det vedhæftede dokument.
Eleverne løber hen til det område, de bedst synes passer bedst til det, som læreren læser op.
Efter aktiviteten samles der op på resultatet.
Symboljagt på kirkegård
Kompetenceområde: Kristendom
Klassetrin: 3. - 6.
På kirkegården er et væld af kristne symboler repræsenteret.
Eleverne kan gå på stille og rolig symbol jagt på kirkegården og notere ned eller tage billeder af de symboler, de finder.
Husk at sige til eleverne at de skal vise respekt og ikke tage billeder af navne m.v.
Hjemme i klassen kan I arbejde med symbolerne og deres betydning.
Evt. på religion.dk eller et opslagsværk
Gæt en fortælling!
Kompetenceområde: Bibelske fortællinger
Klassetrin: 3. - 5. klasse
Læreren laver en bunke med bibelske fortællinger, eller klipper og bruger eksemplerne til ventre. Klassen går udenfor, og her leger I gæt og grimasser. Det kan fx være i hold tre mod tre, så der kan holdes god afstand.
En elev fra hvert hold trækker på skift en bibelsk fortælling, som de skal få de andre på holdet til at gætte. Eleverne kan evt. søge fortællingen frem på bibelenonline.dk. eller spørge læreren om hjælp.
Hvis det hold, der trak kortet, ikke gætter fortællingen indenfor et tidsrum, som man har aftalt inden, får det andet hold lov til at gætte.
Hver gættet fortælling giver et point.
Etiske dilemmaer
Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Klassetrin: 4. - 6. klasse
Lave en quiz og byt med dilemmaer. Du kan evt. bruge de dilemmaer, der er her til højre.
Elever får et dilemma hver, som de går rundt mellem hinanden i grupper på max 10 og præsenterer. Begge skal svare på dilemmaet. Hold evt. to meters afstand.
Når begge har svaret, så bytter eleverne kort og finder en ny klassekammerat, som han præsenterer dilemmaet for.
Efterfølgende kan klassen, i en rundkreds udenfor, snakke om dilemmaerne. Hvilke var de sværeste og hvorfor?
Hvad kendetegner et dilemma?
Lav evt. selv nye dilemmaer.
Hvem passer med hvem?
Kompetenceområde: Kristendom
Klassetrin: 4. - 6.
Læreren printer kortene til venstre, eller finder selv på nogle, og klipper dem ud .
Klassen går udenfor.
Eleverne får et kort hver.
Med afstand imellem sig - gerne to meter, skal eleverne finde en klassekammerat, som har et kort, der passer til det, eleven selv har (fx kors og kristendom).
Når alle har fundet en makker, de passer sammen med, er aktiviteten slut.
Efterfølgende kan eleverne arbejde med kortene - fx beskrive betydningen for religionen. I eksemplet med korset - hvad betyder korset i kristendommen og hvorfor?
Gæt et begreb
Kompetenceområde: Kristendom
Klassetrin: 4. - 6.
Læreren laver en bunke med kristne begreber, evt. dem der er her til venstre. Klassen går udenfor, og her leger i gæt og grimasser. Det kan fx være i hold tre mod tre, så der kan holdes god afstand.
En elev fra hvert hold trækker på skift et begreb, som de skal få de andre på holdet til at gætte. Hvis det hold, der trak kortet, ikke gætter begrebet indenfor et tidsrum, som man aftaler inden, får det andet hold lov til at gætte.
Hver gættet begreb giver et point.
Efterfølgende kan eleverne lave moderne fortællinger, hvori begrebet indgår.
Bibelske fortællinger
Kompetenceområde: Bibelske fortællinger
Klassetrin: 6. - 9. klasse
Læreren laver en bunke med bibelske fortællinger, eller klipper og bruger eksemplerne til ventre. Klassen går udenfor, og her leger I gæt og grimasser. Det kan fx være i hold tre mod tre, så der kan holdes god afstand.
En elev fra hvert hold trækker på skift en bibelsk fortælling, som de skal få de andre på holdet til at gætte. Eleverne kan evt. søge fortællingen frem på bibelenonline.dk.
Hvis det hold, der trak kortet, ikke gætter fortællingen indenfor et tidsrum, som man har aftalt inden, får det andet hold lov til at gætte.
Hver gættet fortælling giver et point.
Efterfølgende kan eleverne undersøge nærmere om de fortællinger, de ikke kendte. Fx læse dem på bibelen online. Enkeltvis kan de omsætte fortællingen til fx en tegneserie, med samme budskab men i moderne udgave, som kan hænges op i klassen.
Etiske dilemmaer
Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Klassetrin: 7. - 9.
Lave en quiz og byt med dilemmaer.
Elever får et dilemma hver, som de går rundt mellem hinanden i grupper på max. 10 og præsenterer. Begge skal svare på dilemmaet.
Når begge har svaret, så bytter eleverne kort og finder en ny klassekammerat som han præsenterer dilemmaet for.
Når du som lærer beslutter det er tid, skal eleverne samles i grupper. Her får de et sæt af alle dilemmaerne udleveret. Nu skal eleverne tale sammen om at prioritere dilemmaerne. Hvilket er det sværeste at svare på og hvilket er det nemmeste?
De placeres i en lang række efter sværhedsgrad. Grupperne kan efterfølgende præsentere hinandens dilemmarækker.
I kan selv finde på nye dilemmaer og bruge.
Hvem passer med hvem?
Kompetenceområde: Kristendom
Klassetrin: 7. - 9.
Læreren printer kortene, som er til højre, eller finder selv på nogle.
Klassen går udenfor.
Eleverne får et kort hver.
Med afstand imellem sig - gerne to meter, skal eleverne finde en klassekammerat, som har et kort, der passer til det, eleven selv har (fx kors og kristendom)
Når alle har fundet en makker er aktiviteten slut.
Efterfølgende kan eleverne arbejde med kortene - fx beskrive betydningen for religionen. I eksemplet med korset - hvad betyder korset i kristendommen og hvorfor?
Historie
Hvem passer med hvem?
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 3. - 6.
Læreren printer kortene her og klipper dem ud. Der skal være et lige antal kort - og de skal passe sammen i par.
Eleverne får udleveret et kort hver.
Med 2 meters mellemrum går eleverne rundt imellem hinanden og skal finde den, deres kort passer sammen med (Fx Apple og Steve Jobs hører sammen).
Til sidst kan eleverne stille sig i kronologisk rækkefølge. Med to meters afstand.
Før eller efter?
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 3. - 9.
Marker to områder, der hver hedder før eller efter. Udenfor kan det gøres med en lang linje, som eleverne skal løbe bag.
Læreren læser en begivenhed højt
Eleverne skal vælge før eller efter det valgte årstal ved at stille sig i det respektive område.
Eleverne skal begrunde, hvorfor de stiller sig der, hvor de gør.
Begivenheder kan være før eller efter 1970 : Man måtte slå børnene i skolen? Man måtte slå børn i hjemmet? Der havde været mennesker på månen?
Lav en tidslinje
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 3. - 9.
Læreren finder billeder til et tema - fx et I lige har arbejdet med på klassen. Det kan også være mode gennem tiderne eller teknologi. De printes i A4 størrelse.
Eleverne deles i hold.
Eleverne får et billede hver uddelt.
Billederne skal nu placeres i kronologisk orden. Eleverne står i en firkant med to meter imellem sig og snakker sig frem til, hvilken rækkefølge de tror, at billeder skal placeres i.
Efterfølgende skal eleverne forklare deres rækkefølge.
De ældste kan supplere med at finde forklaringer på det, der er sket imellem billederne. Hvad, hvordan og hvorfor er der sket en udvikling?
Planche stafet
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 3. - 9.
Udenfor placeres to plancher, man kan skrive på. Læreren vælger et tema eller en periode, som stafetten handler om. Det kan fx. være "Vikingetiden":
Klassen deles i to grupper der står på række (evt. med to meter mellemrum, hvis nødvendigt).
Eleverne løber på skift op og skriver et ord/ begreb, der har med overskriften at gøre. Selvom man ikke kan finde på et ord, skal alle elever løbe turen.
Holdene sammenligner efterfølgende deres ord - hvem har flest? Og hvilke har de tilfælles?
Eleverne kan efterfølgende lave en historisk fortælling ud fra perioden, med alle de ord og begreber, der er skrevet på.
De ældste elever kan få en ekstraopgave med at finde supplerende kilder.
Min by!
Kompetenceområde: Kildearbejde og Historiebrug
Klassetrin: 5. - 8.
Eleverne finder bygninger og steder i lokalområdet, som de synes skal indgå i fortællingen om deres by. Det kan være ældre bygninger, store pladser eller steder, hvor der har boet personer, der senere er blevet kendt.
Eleverne undersøger mere om de valgte steder og personer. Fx på arkiv.dk eller historiskatlas.dk.
Eleverne laver i grupper en rute rundt til de steder, som de har valgt skal med i deres præsentation af byen. De kan fx bruge woop app, hvor de også kan lave spørgsmål, indsætte billeder m.v. undervejs.
Eleverne kan efterfølgende afprøve hinandens ruter og snakke om det, som er valgt som historisk interessant. Hvilke kriterier ligger til grund for valgene?
Jagt på vejskilte
Kompetenceområde: Historiebrug
Klassetrin: 5 - 9
Inddel eleverne i grupper á 3 - 4.
Lav en rute i det lokale område til hver gruppe, som de skal gå med deres mobiltelefoner. De skal vælge mindst fem vejskilte med navne, som de efterfølgende vil undersøge nærmere.
Når eleverne igen er tilbage på skolen, skal de undersøge, hvorfor vejene hedder som de gør, og fortællingen bag.
Eleverne kan overveje hvilke historiske personer og begivenheder, som vi aldrig ville bruge til vejnavne og eventuelt selv finde på nye vejnavne, som bliver historie vi husker fremover.
Hvem passer med hvem?
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Klassetrin: 7. - 9.
Læreren printer kortene og klipper dem ud. Der skal være et lige antal kort - og de skal passe sammen i par.
Eleverne får udleveret et kort hver.
Med 2 meters mellemrum går eleverne rundt imellem hinanden og skal finde den, deres kort passer sammen med (Fx Apple og Steve Jobs hører sammen).
Til sidst kan eleverne stille sig i kronologisk rækkefølge. Med to meters afstand.
Samfundsfag
Coronavirus og karantæne
Kompetenceområde: Samfundsfaglige metoder
Klassetrin: 8. - 9.
Hvordan kan man undersøge, hvordan den almindelige dansker har ageret under coronakarantænen?
Eleverne finder et tema, de vil undersøge vedrørende coronakarantænen. Det kan fx være hvad folk har brugt tiden til hjemme? Om de har holdt sig til retningslinjerne? Hvad der har haft størst betydning for den enkelte?
Eleverne finde relevante spørgsmål, de vil stille.
Eleverne går på gaden for at interviewe folk på behørig afstand som en rigtig journalist under coronapandemien.
Efterfølgende skal eleverne formidle resultatet. De skal selv vælge den mest velegnede formidlingform.
Socialt samvær under en pandemi
Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold og samfundsfaglige metoder
Klassetrin: 8. - 9.
Lad eleverne undersøge kravene til socialt samvær under en pandemi som fx Corona.
Eleverne skal nu omsætte de regler, der er til en informationsvideo til unge mennesker i Danmark. Hvordan skal det formidles?
Eleverne skal tænke ind, hvordan man bedst får de unges opmærksomhed, og hvor det er mest vigtigt for unge at være sammen.
Eleverne kan evt forsøge at sende deres ideer til myndighederne efterfølgende.